VELKOMMEN TIL AMLOU | EST. 2014 | DENMARK - MOROCCO

Amlous Verdensmål

Amlous verdensmål #5

#5 Ligestilling mellem kønnene: 

Ved at samarbejde med kvinder i kooperativ er vi medvirkende til at eliminere diskrimination mod kvinder og piger og igennem ordnede løn- og arbejdsforhold sikres bedre rettigheder og muligheder. Der er en empowerment revolution i gang, hvor kvinderne frigør sig og realiserer sig selv. De er som stædige blomster og tidsler, som farverigt og strunkt insisterer på deres eksistens og bryder igennem den ubarmhjertige og tørre ørkenjord.

 

 

Amlous verdensmål #8

#8 Anstændige jobs og økonomisk vækst: 

En gennemsnitsløn i Marokko er på 3000-4000 dirham om måneden, og vi betaler kvinderne omkring 7000 dirham for en måneds arbejde. På den måde sikrer vi både loyalitet og kvalitet, og kvinderne får mulighed for at hæve levestandarden for dem selv og deres familier. Det er helt bevidst, at vi har valgt at betale en højere løn end gennemsnitslønnen, da vi ønsker at skabe gode jobs, hvor kvinderne ikke er nødsaget til at forlade deres landsbyer, for at finde arbejde i storbyerne.  Vi håber det resulterer i bæredygtig vækst, hvor landområder med traditionsbundne erhverv ikke affolkes.

 

 

Amlous verdensmål #12

#12 Ansvarligt forbrug og produktion: 

Vi producerer, i henhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling, kun efter ordre. På den måde kan vi garantere en ansvarlig produktion og ansvarligt forbrug, da alle vores produkter er fremstillet af naturlige materialer på en klimavenlig måde. Tekstilerne er lavet af uld fra frie bjergfår og vintagetekstiler upcycles og redesignes for at anvende alle ressourcer og undgå spild. Vi er drevet af et ønske om at afsætte klimavenlige fodspor, for at sikre gode leveforhold for kommende generationer. Derfor fokuserer vi på at blive ved med at finde på innovative og bæredygtige løsninger for at belaste klimaet mindst muligt.

 

 

Amlous verdensmål #17

#17 Partnerskab for handling: 

Vores engagement i lokalsamfundet er ikke blot i forhold til ordrer, der fremstilles. Vi er som en organisme, der bevæger sig sammen mod et fælles mål. Fællesskabet er essentielt, for at kunne lykkes med vores ambitioner om at vækste på en bæredygtig måde til gavn for både firma, lokalsamfund og klima. Vores strategi kan sammenlignes med en fiskestime, som synes stor, når den stimler sammen, og det er vores styrke. At samle os og samle kompetencer. Alene lykkes vi ikke, men sammen er vi stærke og kan gøre en reel forskel.