VELKOMMEN TIL AMLOU | EST. 2014 | DENMARK - MOROCCO | GRATIS FRAGT VED KØB FOR OVER 490 DKK I HELE EU

Nana har ordet...

Jeg er typen der kigger på den lille slip inde i tøjet for at se, hvad det er lavet af, og hvor det er produceret. Det har jeg fra min mor, og jeg har desværre aldrig mødt andre lige så inkarneret som hende i forhold til at undersøge materialer og produktionsforhold. Hun har givet denne indsigt videre til mig, og nu er det så min opgave at holde ild i den fakkel og oplyse andre om nødvendigheden af at kere sig om ophavet af de tekstiler vi omgiver os med. Det handler om vores sundhed, for der er ikke krav fra myndighedernes side om en ingrediensliste på tekstiler, og derfor kan vi udsætte vores kroppe og helbred for blandt andet hormonforstyrrende stoffer uden at vide det. Derfor er det helt vildt vigtigt for mig at tekstilindustrien bliver lige så gennemsigtig som ingredienslisten på en fødevare. For mig ville det ideelle være, at der også på tekstiler blev oplyst fuld ingrediensliste og uden den, ville varen ikke kunne sælges. Forbrugerne har ret til at vide, hvad de køber. Ingen handler ind i supermarkedet med lukkede øjne, så hvorfor skal det være anderledes, når det kommer til tekstiler?

Jeg er derfor også fyr og flamme i forhold til vores innovative kaffegarnslinje, da jeg selv elsker at strikke og være kreativ, og her er jeg også meget opmærksom på garnets sammensætning, og min overbevisning er, at uld er guld.

Du kan bestille vores kaffegarn lige her

Amlou går i forvejen og viser hele produktionslinjen, så det er tydeligt, hvilke materialer, der er anvendt til et givent produkt og under hvilke forhold, det er produceret. Vores vision er at få folk til at handle bevidst bæredygtigt og i samme åndedrag at få naturlige materialer ind i folks hjerter og hjem for et sundere indeklima.

Kommentarer (1 Svar)

12 July, 2020

Alma

Hej, du søde og skarpe Nana!😃 Var i Sæby i dag men kunne desværre ikke nå at gå 4,2 km hver vej. Håber dog at kunne komme forbi en anden dag. Det er mega sejt, det I har gang i og krydser fingre for konceptet. Stort koronafri kram,Alma

Kommenter gerne (alle felter skal udfyldes)

Kommentarer vil blive gennemgået, før de bliver synlige