VELKOMMEN TIL AMLOU | EST. 2014 | DENMARK - MOROCCO | GRATIS FRAGT VED KØB FOR OVER 490 DKK I HELE EU

Mød Nadia | Amlou

Her er Nadia, hun er ansvarlig for dyrene, men hun er ikke kun dyreven, hun er også super omsorgsfuld overfor landsbyens beboere, så her er hun i gang med at malke frisk mælk til aftenkaffen – ikke bare til sit eget hushold, men også en godnatslurk til landsbyens mindste gedekid, som flaskes op med komælk, da dens mor er død.
 


 
Nadia vandrer troligt ud hver dag for at indsamle grønne planter til dyrene, så de kan få deres aftensnack. Hun følges på skift med et hold af landsbyens kvinder og altid af æslet Carlos, som hygger rundt på marken hele dagen, indtil han bærer planterne hjem. Gæt hvem der har navngivet æslet…
 
 
Nadia fremstiller ikke tæpper, men hvis hendes ansvarsopgaver i forhold til dyrene ikke blev udført, så ville der ikke være uld at knytte og væve af. Hver kvinde har sin rolle i kooperativet og hver opgave er dyrebar og vigtig, for at kunne få møllen til at køre rundt. Kvinderne fordeler opgaverne i mellem sig, og i dag klippes fårene, så der kan fremstilles uld, og det glæder vi os til at se!! Uld er guld – det ved alle strikkeglade

Kommenter gerne (alle felter skal udfyldes)

Kommentarer vil blive gennemgået, før de bliver synlige